onsdag den 7. november 2012

Gode nyheder

Jeg er så lettet! 
Min far blev opereret i går, og det gik super godt. Ifølge overlægen, var der ikke mere cancer at finde da de var færdige, så det må man jo sige er gode nyheder. 
Nu har han ingen blære, og ligger dopet op på morfin - så meget, at han 4 timer efter operationen mente at han sagtens kunne tage hjem nu, han havde det jo fint, og havde ingen smerter. Meeen, piben havde en noget anden lyd her til morgen. Han var ret medtaget og meget TRÆT. Så nu er der ikke andet for end at han skal komme sig - og sygeplejerskerne sige at han skal regne med 3 måneder før han er på toppen igen. Men min far ej sej, og han skal nok komme sig. Han har tagt hele forløbet med kemo så flot og sejt, så jeg er ikke i tvivl om at han nok også skal klare det her.
Og apropos sygeplejerske - så er de så søde på den afdeling. De er så venlige, og viser så meget overskud, også til mig som pårørende, at det faktisk er lidt rørende. De hilser når jeg kommer, spørger ind til hvordan min far og jeg har det, og smiler og vinker farvel når jeg går - De gør virkelig en forskel!



#1 Min fars udsigt!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar