Eftertænksomhed

Jeg har nu bestået min 11. eksamen ud af 14. Det vil sige at der sådan set kun er 3 eksamnier tilbage før jeg er sygeplejerske. 

3 eksamnier = 8 måneder. Puha, det er ikke længe. Og jeg GLÆDER mig og er SKRÆMT fra hvid og sans på én og samme tid.

Tænk at være færdig, at skulle stå helt på egne ben, ikke kunne gemme sig under titlen som sygeplejerskeSTUDERENDE.

Men på den anden side, så glæde jeg mig til at stå på egne ben, glæder mig til at få den selvtillid det forhåbentlig giver at få titlen SYGEPLEJERSKE. Som i kan hører, er jeg splitte. 

Nå, men en bestået eksamen, betyder også en uges ferie - så skønt!

Min ferie skal dog nok gå mest med sygebesøg. Rigshospitalet har endelig sagt ja til at operere min far.

Kemoen har haft så god effekt, at de regner med at kunne få det hele med ved en operation.

Og jeg er så lettet og glad over beskeden, men jeg er også bange, og nervøs. Bange for at de ikke kan fjerne det hele, bange for hvordan han kommer til at have det efterfølgende. Bange for hvordan han reagere på at have en stomi, og bange for at der kommer komplikationer.

Men jeg tror at jeg mest af alt er glad, fordi jeg ved at det er det min far vil nu. Han vil ikke have mere kemo, og han vil bare gerne blive rask. Så jeg krydser alt hvad jeg har, for at det kommer til at gå godt.

Synes generelt bare der er mange ting at tænke over for tiden - så jeg er i mit eftertænktsomme hjørne.