Bedst som jeg troede at alt ville blive nogen lunde normalt igen, efter min fars indlæggelse, blev alt vendt på hoved. Min far har fået diagnosen cancer.
Jeg var med ham på Rigshospitalet da han fik det at vide, og det var meget overvældene, og i nogle sekunder tænkte jeg "det er slet ikke mig der skal være her i denne situation, det er jeg slet ikke voksen nok til, jeg kan slet ikke rumme det". Men der var ikke andre, så jeg MÅTTE bare rumme det.
Så jeg græd med ham, og holdt ham i hånden, og sagde at det hele nok skal gå, for det SKAL gå.
Han skal igennem en stor operation om 3 ugers tid, og lægerne siger at det vil tage ham 3 måneder at komme sig - så fremtiden ser ikke lige frem lys ud for ham - men forhåbentlig bliver han 100 % rask efterfølgende.
Den dårlige nyhed kom dagen efter min fødselsdag, som ellers havde været en virkelig dejlig dag, men overraskelsesbesøg af min mor :)
Jeg var med ham på Rigshospitalet da han fik det at vide, og det var meget overvældene, og i nogle sekunder tænkte jeg "det er slet ikke mig der skal være her i denne situation, det er jeg slet ikke voksen nok til, jeg kan slet ikke rumme det". Men der var ikke andre, så jeg MÅTTE bare rumme det.
Så jeg græd med ham, og holdt ham i hånden, og sagde at det hele nok skal gå, for det SKAL gå.
Han skal igennem en stor operation om 3 ugers tid, og lægerne siger at det vil tage ham 3 måneder at komme sig - så fremtiden ser ikke lige frem lys ud for ham - men forhåbentlig bliver han 100 % rask efterfølgende.
Den dårlige nyhed kom dagen efter min fødselsdag, som ellers havde været en virkelig dejlig dag, men overraskelsesbesøg af min mor :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar