Jeg er tilbage!
Eller jeg vil i hvert fald prøve at være tilbage.
Der er sket mange ting siden mit sidste indlæg, hvor jeg skrev en STATUS om tankerne omkring at være blevet sygeplejerske. Nu fylder disse tanker en meget lille del, for jeg er et helt andet sted i dag en for bare 5 måneder siden.
Jeg er blevet MOR!!
Og det er vildt. Vildt overvældende, vildt hårdt, vildt dejligt og vildt udfordrerne.
Men mest af alt vildt FANTASTISK!
Pludselig kommer ens egne behov ikke længere i første række. Ja jeg vil faktisk gå så langt som at sige, at man godt lidt kan glemme at man selv har behov, for man er så optaget af at opfylde ens babys behov. Og det, at der er et andet lille bitte menneske, der er så afhængig af en, er sindsygt angstprovokerende, for tænk nu hvis man ikke gør det godt nok.
- sådan havde jeg det i hvert fald i starten.
Nu er jeg heldigvis mere afslappet, og lillemanden lever stadig efter 3 måneder. Så et eller andet må jeg jo gøre rigtigt (HAHA).
Og når jeg siger at jeg vil prøve at være tilbage, er det fordi at lillemanden jo altså tager MEGET af min tid. Men jeg vil alligevel bestræbe mig på at være tilbage.
Lillemanden fortjener et (mindst) et helt indlæg for sig selv, så det vil jeg vende tilbage med på et senere tidspunkt.
Eller jeg vil i hvert fald prøve at være tilbage.
Der er sket mange ting siden mit sidste indlæg, hvor jeg skrev en STATUS om tankerne omkring at være blevet sygeplejerske. Nu fylder disse tanker en meget lille del, for jeg er et helt andet sted i dag en for bare 5 måneder siden.
Jeg er blevet MOR!!
Og det er vildt. Vildt overvældende, vildt hårdt, vildt dejligt og vildt udfordrerne.
Men mest af alt vildt FANTASTISK!
Pludselig kommer ens egne behov ikke længere i første række. Ja jeg vil faktisk gå så langt som at sige, at man godt lidt kan glemme at man selv har behov, for man er så optaget af at opfylde ens babys behov. Og det, at der er et andet lille bitte menneske, der er så afhængig af en, er sindsygt angstprovokerende, for tænk nu hvis man ikke gør det godt nok.
- sådan havde jeg det i hvert fald i starten.
Nu er jeg heldigvis mere afslappet, og lillemanden lever stadig efter 3 måneder. Så et eller andet må jeg jo gøre rigtigt (HAHA).
Og når jeg siger at jeg vil prøve at være tilbage, er det fordi at lillemanden jo altså tager MEGET af min tid. Men jeg vil alligevel bestræbe mig på at være tilbage.
Lillemanden fortjener et (mindst) et helt indlæg for sig selv, så det vil jeg vende tilbage med på et senere tidspunkt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar